Det er generalforsamlingen som godkender ejerforeningens budget og regnskab. Generalforsamlingen beslutter også, hvorledes et eventuelt overskud eller underskud på årets drift skal håndteres. 
Af § 1, stk. 2 i normalvedtægten fremgår, at ejerforeningens medlemmer hæfter solidarisk, men pro rata i det indbyrdes forhold.
Den solidariske hæftelse betyder, at ét medlem hæfter ”en for alle og alle for én” således at banken eller en anden kreditor kan rette hele sit krav på ejerforeningen mod et medlem, hvis ejerforeningen ikke betaler.